tirsdag den 20. marts 2018

Så hvad sker der egentlig?


Marts. 6 måneder til studiestart. Okay, jeg mangler stadig at få svar fra Edinburgh, men jeg er faktisk kommet ind på King's College i London. European Politics, hedder studiet vistnok, og jeg synes det lyder ret spændende, men jeg skal lige kigge lidt efter noget mere information. Jeg vil helst være helt sikker inden jeg kaster 9.000 pund efter et års uddannelse der egentlig ikke siger mig noget efter et par uger.

Jeg havde egentlig ikke tænkt så meget igen over King's, det var ikke min topprioritet, men da jeg lige lavede en smule mere research, kunne jeg efterhånden godt se at jeg faktisk havde været.. rimelig heldig. King's ligger ret flot i statistikkerne, og så er deres acceptance rate vist også en anelse rough, så det er så småt begyndt at gå op for mig at jeg faktisk har været rimelig heldig i det henseende. Fuck yeah. England er en mulighed!

Så står man selvfølgelig lige tilbage med den rent finansielle del af ligningen, men det prøver jeg bare at tage ét skridt af gangen. Nu skal der så småt begynde at forberedes og jeg er ved at glide ind i et mindset om at jeg skal forsøge at rydde lidt ud og sortere i mine ejendele så jeg ikke ender med at have 10 overfyldte kufferter med over til London. Så meget kan man sgu heller ikke få ind på et kollegieværelse.

Jeg har fået skriblet en stak blogindlæg ned nu så der rent faktisk kan udkomme noget 1-2 gange om ugen - det kommer mest til at handle om mine forberedelser, men også om tøj/sko/tasker, lidt om hvad jeg laver i min hverdag og hvordan jeg prøver at realisere min drøm. Og så har jeg også et par rejser jeg skal ud på - så stay tuned. Jeg skal lige have rettet et par ting herinde, men jeg er kommet frem til den konklusion at jeg gerne vil beholde den her... ting. Som en slags dokumentation. Eller refleksionsskrivning. Et eller andet i hvert fald.

Photo by JESHOOTS.COM on Unsplash

Ingen kommentarer:

Send en kommentar