farvel til gymnasiet

Huen er sat på, eksamensbeviset er overrakt og studenterkørslen er overstået. Det der bedst kan kendetegne denne uge har været en følelse af uovervindelighed - alle står og knevrer om at vi har verden for vores fødder, at vi skal ud og ændre en masse, at vi er Danmarks Fremtid™. Med et snit der kan lukke døren op for alle danske universitetsuddannelser, er jeg næsten fristet til at tro det.

Lige nu er jeg dog mest bare ved at få ladet lykke-depoterne op i hjernen igen efter et par intense dage ved at få slappet af, set et par serier og rydde lidt op. I starten var jeg lidt urolig for om manglen på skole og lektier ville tage pippet fra mig, at jeg ikke ville kunne skabe en ny struktur og en ny hverdag, men jeg er så småt ved at blive lidt mere optimistisk. Gymnasiet var første skridt på vejen til at læse i udlandet, og nu skal jeg selv sørge for at tage den videre derfra. Der skal planlægges, koordineres, søges om alt muligt, og så skal der spares op. Så selvom lektier og skole ikke kommer til at sætte dagsordenen det næste års tid, så er jeg ikke i tvivl om at jeg stadig får rigeligt at se til.