onsdag den 3. september 2014

BETALER MAN FOR MÆRKET ELLER KVALITETEN?

Der er ting i denne verden, som for alle andre kan synes ganske normale, men som jeg undrer mig over. For eksempel mærkevarer. Hele interessen udsprang af at jeg havde købt en t-shirt fra Moss (her henviser jeg til mit tidligere indlæg... man er jo fra Næver). Jeg havde så fået tilsendt magasinet "Cover" som de fleste jo nok kender, og jeg bliver altid overrasket af mængden af dyre ting. Jeg mener, hvem i vågen tilstand vil give 7.000 kroner for en fucking rullekrave? Det sker forhåbentligt kun hvis man har for mange penge.

Anyways, jeg sad så og funderede lidt over hvad der gjorde mærkevarer så specielle, hvorfor folk ville købe dem. Jeg læste lidt på stoffet og måtte konkludere at kvaliteten simpelthen er bedre - og det går jeg all in for. Tingene holder længere, det kan nemt sælges videre osv osv. Men så faldt jeg over ovenstående side og jeg havde nær tabt kæben.

Everlane forhandler luksusting. Silkeskjorter, enkelte lædervarer, sweatere. Udvalgte ting i lækker kvalitet. Deres sides koncept er enkelt - de har cuttet alle mellemleddene og dermed er priserne væsentligt billigere. De skriver selv på deres side at designerne har det med at tage 8 gange så meget for en vare!
Måske har jeg bare fundet ud af det lidt sent, fordi det først er nu at jeg rent faktisk er begyndt at klikke ind på tøjet for at se hvad det bliver lavet af. Inde hos Moss kan du få et 100% uldtørklæde til maksimalt 350 kroner. Det kan du også hos Acne - men der koster de altså 1000-1200 kroner. Det er det samme materiale og samme 'snit' (halstørklæder er ikke ligefrem raketvidenskab) - så det du egentlig betaler for, er altså mærket. Og det kunne jeg ligesom mærke på mig selv, at det havde jeg ingen interesse i. Kvalitet ja tak, men mærkevaresnobberi - nej tak.

Hos Everlane kan man få en skjorte af ren silke og en morino-uldsweater til 400 kroner pr stk. De besøger selv alle deres fabrikker og tjekker forholdene igennem. Tingene er i orden, og du betaler ikke for mærket i nakken.
Jeg er udmærket klar over at du bestemt ikke kan få de fleste designervarer i en billigere version, da det jo netop er designet, men jeg er altså stået helt af på det der ræs med de dyre basisvarer. Jeg vil gerne have en silkebluse og så er jeg ligeglad med hvad der står i nakken, bare kvaliteten er i orden. Og det er i øvrigt ikke alle de dyre designere der har deres fabrikker i orden - så hvorfor ikke vælge den billigeste af de to identiske ting?

Jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig på andres vegne, men jeg har efterhånden en snigende fornemmelse af at der findes bloggere der betaler penge kun for mærket. Og så er jeg altså bare glad for at der findes billigere og præcis (!!!) lige så gode alternativer derude for alle os andre.

3 kommentarer:

  1. Du har fandeme fat i den lange ende her! Vildt godt indlæg, og noget jeg selv tit har tænkt over. Ikke mindst i sidste uge, da jeg var på udkig efter en helt og aldeles ALMINDELIG hvid t-shirt. Der stødte jeg på en fra Acne, den lignede og føltes som alle de andre jeg havde kigget på, men den kostede 700. Og jeg tænkte - det skal fandeme være løgn, om jeg skal give så mange penge for en hvid t-shirt. Jeg ved selvfølgelig at den aaaaaldrig var gået, hvis man havde været én af de større bloggere, der gør en dyd ud af at have de rigtige mærker på.
    Jeg er helt med på, at nogen af tingene ER i bedre kvalitet og holder længere - men jeg nægter at tro på, at der ikke findes folk (og bloggere) der synes det er ekstra fedt at fortælle om deres nye indkøb, fordi det er et dyrt mærke.

    Desuden en rigtig cool blog du har. Du har i hvert fald fået en ny fast læser ;)

    //Cathrine
    www.cathrinefrier.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg forstår simpelthen ikke hvad der er så bydende nødvendigt ved at skulle betale 700 kroner for en hvid t-shirt, hvis du kan få noget i samme materiale til en billigere pris!
      Men hey, så sent som i dag har jeg hørt via et par veninder, at der vist også findes nogle bloggere der tager billeder med deres tøj, hvor prisskiltet stadig er på, og så returnerer det til butikken igen. Måske kan de også se galskaben i det!
      Men tusind tak dér, jeg tjekker også lige din ud i hvert fald :-D

      Slet
    2. Det er faktisk ikke første gang jeg hører det! Men det er jo lidt det samme som folk der køber nyt tøj, tager det på til én enkelt fest eller lignende, og så bytter det/får pengene tilbage igen. Det er jo vanvittigt at man gør det, istedet for at indse at man måske bare ikke har økonomien til den livsstil. Men ak ja, vi kan jo alle være kloge :-D

      Slet