onsdag den 28. marts 2018

Ting Børn Laver - og hvorfor lærere er supermennesker





Jeg er ikke god til børn. Det kan jeg lige så godt erkende allerede fra start af, og derfor er det også et mysterium hvorfor jeg netop har valgt at bruge mine hverdage på at være lærervikar på en skole (1 ud af 3-4 jobs jeg nørkler med). Jeg tror at jeg godt kan lide hele undervisnings-delen, men så snart vi kommer til børneopdragelse, så står jeg lidt af.
Men så er der lærerne. Dem der både skal være underviser, kontaktled mellem skole og hjem, og så mor og far for eleven. Hvis jeg har lært noget, så er det i hvert fald at jeg ikke nogensinde ville kunne udholde den dagligdag som et fast job. Men de her mennesker, de elsker sgu deres elever og de bruger enormt meget tid på dem. Det er sejt.

Her er så til gengæld hvad jeg har overhørt som vikar:

1) "Må jeg få dit nummer?"
Det kom fra en dreng i 5. klasse. Da jeg spurgte ham om hvad han skulle bruge det til, forklarede han at han gerne ville "sende sjove billeder af hans storebror". Nah. Jeg tror godt at jeg kan undvære.

2) "Julie... jeg har skåret mig"
Vi var cirka 17 minutter inde i min første time med madlavning (eller hjemkundskab som det tidligere hed). Børn flipper altid helt ud når de kommer til skade. Så skal man altså lige huske hvor førstehjælpskassen er, og i øvrigt finde sin indre pædagog frem...

3) "Så blandingsøkonomi er lissom' hvor man har lidt af begge dele, ik?"
Jeg elsker når jeg føler at jeg rent faktisk lærer elever noget nyt. Jeg er selvfølgelig ikke lærer eller noget som helst, og er mere eller mindre bare kastet lige ud i krydsilden, men jeg kan godt lide at freestyle lidt. Det er så nemt bare at få dem til at stirre ind i en skærm og lave grammatikopgaver i al uendelighed, men jeg vil rent faktisk gerne lære dem noget nyt - og når det lykkes, så er det seriøst noget jeg kan leve højt på resten af ugen.

4) "Må vi ikke se youtube?"
Efter at computere blev mere eller mindre standarden i folkeskolen, så bruger børn også utrolig lang tid på at se youtubevideoer og lytte til musik. Eller spille Tetris. Det er super irriterende at man altid skal overvåge dem for at sikre sig at de lærer noget.

5) *Gråd*
Børn der græder. Jeg har stadig ikke helt fundet ud af hvordan man ordentligt hjælper dem. Jeg har formået at gøre det et par gange, men jeg er virkelig, virkelig dårlig til det.

6) Teenagere.
Det gode ved de store børn (7.-9. klasse) er, at man rent faktisk kan føre en sammenhængende samtale med dem. Det dårlige er at de er vildt dovne og er mere ligeglade.

7) "Mener du det?"
Åh, børn der stadig tror at jeg er en af de vikarer der bare ser film hele timen. Ja, jeg mener seriøst at du skal gå igang med dine ting. Vi er et kvarter inde i timen.

8) "Det kan godt være at jeg er ordblind, men  ordblind er jeg heller ikke!"
Det her var fra en dreng i en specialklasse, som havde trukket et kort under et spil som han skulle tænke lidt over - og ikke havde svært ved at læse det, som jeg ellers troede. Børn forstår altså at se på det sjove ved deres situation og så udnytte det.

9) "SKAL VI IKKE LAVE NOGET SJOVT!?"
Åh, det evige spørgsmål når man træder ind i en klasse. Nej, 6.C, det er femte gang I har mig og jeg er stadig ikke blevet den søde vikar. Vi har en plan. Back to work.

Photo by JESHOOTS.COM on Unsplash




Ingen kommentarer:

Send en kommentar