gæsteindlæg// fuck bloggere

Så for at sparke lidt blogkarma ud i verden, har jeg skrevet lidt med nogle andre bloggere der gerne vil skrive gæsteindlæg til os her i klubben. I ved, så I ikke bare skal læse alt mit gøgl hele tiden. Mit eneste krav var at det skulle handle om (kommentarer til?) blogland, hvorfor de blogger og hvad de får ud af det - noget i den dur. Det lyder sgu totalt insider.

I hvert fald vil jeg gerne sige pænt goddag til Alberte Lodahl som er den første gæsteblogger. Hun har virkelig skrevet et spændende indlæg - husk at trykke "Læs mere"! Peace out.

Blogland.
Et land med selviscensættelse, fashion, poses og billeder af det gode liv. Det er også et land med en masse fordomme og rynken på næsen. Men mere end noget andet er det små piger med store drømme.
Jeg er en af de små piger.
Jeg har modebloggen Bylodahl.dk, og jeg startede den, fordi jeg har en drøm. En drøm om et job inden for modebranchen, mere specifikt i magasinernes verden (jeg undskylder på forhånd for at stjæle Martin Luther Kings ide her).
Jeg har altid fået af vide at med den drøm, kunne jeg kun starte en modeblog for langsomt – det er vejen frem i dette århundrede.

Derfor har jeg egentlig altid været ligeglad med, hvor mange læsere der fulgte med bag skærmen. Bevares, jeg ville da ikke have noget imod at blive en stor modeblogger som frøken Vilde Kaniner, Look De Pernille og de mange andre dygtige bloggere, der findes. Men ideen med bloggen var at udvikle mig inden for, lære og forstå mode . Uanset hvad kan jeg i hvert fald få erfaring med at skrive artikler, opsætte kollager, style og de ting, der nu engang hører med arbejdet på et blad såvel som på en blog – ligegyldigt hvor mange der læser med.  Og nu da jeg alligevel interesserer mig så meget for mode, at jeg bruger stort set al min fritid på det, hvorfor så ikke dele det?

Min blog har ikke til formål at vise mig selv frem eller blive berømt. Alligevel kan jeg godt føle mig pinlig berørt over den. Outfit billeder f.eks. kan jo meget vel signalere, at jeg synes, at jeg er køn nok til at være på billeder, og at jeg har god nok stil til det. Og hvad er det egentlig man vil have ud af outfit billeder? Ja det er da, fordi man tænker: hey mit outfit i dag, det er da ret cool – det vil jeg gerne dele. Og det er vel også okay?
Det er der muligvis nogle, der ikke mener. Der er i hvert fald altid en masse hvisken og tisken omkring det at være blogger. Hvad bilder hun sig egentlig ind? Synes hun virkelig, at hendes liv er så nice, at det skal deles online? Netop disse tanker har gjort, at jeg stort set aldrig deler ud af noget fra mit eget liv udover mode og stil. For hvem gider da at læse om, hvad jeg har lavet?

Alligevel synes jeg, det er ret sjovt at læse med hos dem, der deler lidt mere ud af deres liv. Det er jo det vi gerne vil have. Hvorfor skulle vi ellers opdatere Instagram dagligt? Vi vil jo gerne se, hvad andre laver, spiser og hvordan de ser ud. Det er et menneskeligt instinkt, at vi er utroligt nysgerrige. 

Derfor kan jeg heller ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, når mine veninder bitcher over en eller anden blogger – for de læser jo hendes indlæg anyway. Ikke at jeg skal være hellig – jeg siger ikke nej til en lille sviner, det er jo altid rart at komme af med. Men gad vide hvorfor? Får vi det bedre med os selv, når vi lige får på plads, at hende der bloggeren har taget et par kilo på, eller at hendes indlæg den anden dag var plat? Hmm mon ikke at det gør os lidt mere tilfreds med vores eget lille liv.

Selvom at jeg synes det er noget fis med alle de fordomme om at være blogger, så påvirker det mig i høj grad. Jeg har ikke lært at sige fuck det, som folk siger fuck bloggere. Folks mening betyder og har altid betydet noget. Måske jeg med tiden lærer at leve med det? For jeg stopper ikke med at blogge. Jeg har jo en drøm.
- Alberte Lodahl/bylodahl.dk