det der med penge//skide materialist

photocreds til blogbysandra.com

Jeg tror at de fleste af os bruger meget tid på at tænke over vores økonomi. Hvad tjener jeg, hvad bruger jeg, hvad vil jeg gerne have. Så snart man har fået sit højeste ønske, så bliver det erstattet med et nyt. Og sådan er det vel bare - det er vel det der driver os mennesker.

Jeg kan godt lide fine ting, det kan jeg da lige så godt sige. Jeg kan godt lide følelsen af endelig at eje noget jeg har ønsket mig i længere tid. Men vi ved jo alle sammen godt at det jo ikke er dét som livet handler om. Det er måske bare mere håndgribeligt at kunne ønske sig en chaneltaske end at skulle sætte et-eller-andet mål for ens spirituelle udvikling. Og så er chaneltasker fandeme også smukke.

Jeg har her efter nytår forsøgt at arbejde lidt med at skrue ned for forbruget og op for de gratis ting her i livet (godt nok ved at love mig selv en viiirkelig fed trøje hvis jeg formår at spare, men schh). Det lyder skide klichéfyldt, men i og med at jeg er ved at spare op til rejser og oplevelser, så virker alle de materielle goder mindre vigtige. Eller, de kommer i hvert fald i anden række.

Et af mine højeste ønsker her i livet er at blive økonomisk uafhængig. Jeg tror at man kan blive lykkeligere af at have penge. Ikke at have dem decideret låst inde på en bankkonto, men så man kan gøre hvad man har lyst til og få en masse oplevelser. Penge er trods alt bare penge. Det er sgu egentlig lidt spøjst at vi går så meget op i nogle papirlapper og metaldimser.

Hvordan er jeres forhold til penge?

BETALER MAN FOR MÆRKET ELLER KVALITETEN?

Der er ting i denne verden, som for alle andre kan synes ganske normale, men som jeg undrer mig over. For eksempel mærkevarer. Hele interessen udsprang af at jeg havde købt en t-shirt fra Moss (her henviser jeg til mit tidligere indlæg... man er jo fra Næver). Jeg havde så fået tilsendt magasinet "Cover" som de fleste jo nok kender, og jeg bliver altid overrasket af mængden af dyre ting. Jeg mener, hvem i vågen tilstand vil give 7.000 kroner for en fucking rullekrave? Det sker forhåbentligt kun hvis man har for mange penge.

Anyways, jeg sad så og funderede lidt over hvad der gjorde mærkevarer så specielle, hvorfor folk ville købe dem. Jeg læste lidt på stoffet og måtte konkludere at kvaliteten simpelthen er bedre - og det går jeg all in for. Tingene holder længere, det kan nemt sælges videre osv osv. Men så faldt jeg over ovenstående side og jeg havde nær tabt kæben.

Everlane forhandler luksusting. Silkeskjorter, enkelte lædervarer, sweatere. Udvalgte ting i lækker kvalitet. Deres sides koncept er enkelt - de har cuttet alle mellemleddene og dermed er priserne væsentligt billigere. De skriver selv på deres side at designerne har det med at tage 8 gange så meget for en vare!
Måske har jeg bare fundet ud af det lidt sent, fordi det først er nu at jeg rent faktisk er begyndt at klikke ind på tøjet for at se hvad det bliver lavet af. Inde hos Moss kan du få et 100% uldtørklæde til maksimalt 350 kroner. Det kan du også hos Acne - men der koster de altså 1000-1200 kroner. Det er det samme materiale og samme 'snit' (halstørklæder er ikke ligefrem raketvidenskab) - så det du egentlig betaler for, er altså mærket. Og det kunne jeg ligesom mærke på mig selv, at det havde jeg ingen interesse i. Kvalitet ja tak, men mærkevaresnobberi - nej tak.

Hos Everlane kan man få en skjorte af ren silke og en morino-uldsweater til 400 kroner pr stk. De besøger selv alle deres fabrikker og tjekker forholdene igennem. Tingene er i orden, og du betaler ikke for mærket i nakken.
Jeg er udmærket klar over at du bestemt ikke kan få de fleste designervarer i en billigere version, da det jo netop er designet, men jeg er altså stået helt af på det der ræs med de dyre basisvarer. Jeg vil gerne have en silkebluse og så er jeg ligeglad med hvad der står i nakken, bare kvaliteten er i orden. Og det er i øvrigt ikke alle de dyre designere der har deres fabrikker i orden - så hvorfor ikke vælge den billigeste af de to identiske ting?

Jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig på andres vegne, men jeg har efterhånden en snigende fornemmelse af at der findes bloggere der betaler penge kun for mærket. Og så er jeg altså bare glad for at der findes billigere og præcis (!!!) lige så gode alternativer derude for alle os andre.